Velkommen







Velkommen til min blog om træning, tanker og terapi. Du kan bl.a. læse om det at holde formen efter deltagelse i DM i bodyfitness





















































fredag den 28. august 2015

I fitness center med baby

Kom afsted igår med bebs og ja det kan lade sig gøre. På trods af at bebs kun gad at sove de første 20 min. Og tænkte jeg kan da ikke allerede tage hjem nu, er jo lige startet og havde sådan glædet mig til lidt styrketræning.

Jeg har bebs med rundt i liften under træning. Så kan jeg nemlig holde øje med, om han er ked eller bare hygger.
Nå men op med bebs, og så gik vi igang med at squatte. Jeg holder bebs imens jeg squatter. Det syntes han er sjovt og så var han underholdt lidt. Kunne derefter ligge ham ned i liften igen og træne lidt videre. Så længe han kunne se mig, var det ikke noget problem.
Hvad han lå og prøvede at sige til mig vides ikke, måske noget med "kom nu mor du kan godt".

Men skønt at være afsted og glæder mig allerede til mere træning, for føler pt der er lidt lang vej igen. Føler mig slap og slatten. Så det med at starte stille og roligt kommer helt af sig selv. For kan slet ikke løfte det jeg plejer at løfte. Men det kan da kun gå fremad og nu er vi da igang igen.

Bebs hyggede sig i liften på trods af han ikke ville sove...

torsdag den 27. august 2015

Oh happy day - banan pandekage til morgenmad

Fantastisk nat - 7,5 times søvn i streg. Det er ikke sket længe. Det er helt sikker oh happy day. For vi var i kirke igår og det var faktisk ret underholdende.
Baby salmesang - det kan lyde lidt tørt men det var det langtfra. Hygge med sang, klap, lege og sæbebobler. Om det gjorde bebs ekstra træt til i nat vides ikke. Men han har sovet 7,5 time i træk.

Det fejret her til morgen med banan pandekage med mandler og hjemmebagt knækbrød samt kaffe.
Det bliver da ikke bedre...
Fik ikke helt målt opskriften, men brugte ca følgende
  • 4 æggehvider
  • 1/2 moden banan
  • 1 tsk husk
  • en sjat mælk
  • lidt vanilje proteinpulver 
  • En håndfuld mandler
Alt på nær mandler piskes godt sammen i hånden og hældes på varm pande. Mandler puttes på. Steges et par min og vendes. Færdig !




tirsdag den 25. august 2015

Glutenfri knækbrød

Havde ikke mere mel, så måtte ud i at lave knækbrød uden mel. Men det er da bestemt ikke sidste gang. Føler ikke jeg savnede melet og så er det jo lidt sundere med æg istedet for mel, til at binde kernerne sammen.
Det gode ved at bage knækbrød med en lille bebs er, st forberedelses tiden er minimal. Langt størstedelen af tiden foregår i ovnen of det er perfekt, når man ikke lige ved hvor lang tid man har hænderne frie.

Glutenfrie knækbrød

  • 3 dl solsikke kerner
  • 1 dl hørfrø
  • 1 dl græskarkerner
  • 3 tsk HUSK
  • 3 æg 
  • 1 dl vand
  • Salt
Det hele røres godt sammen og hældes ud på en bageplade. Smøres godt ud så de ikke bliver for tykke. Drys evt lidt groft salt ovenpå eller andre krydderier.

Bages ved 160 gr i ca 45 min. Skæres ud til knækbrød og køles af.
Kan evt bages 5 min ekstra efter de er skåret ud, for at få siderne på de knækbrød i midten til at blive sprøde.

søndag den 23. august 2015

Lang vej tilbage til formen - utålmodig

Inden løbeturen var jeg frisk og klar
Lidt anden skuffende stemning da jeg kom hjem igen..
Var ude på min første løbetur idag efter fødsel. Hvis man da overhovedet kan kalde det for en løbetur. Det med at tage det stille og roligt til at starte med, det må man sige at jeg praktiserede idag. Dog ikke helt med min gode vilje.
Fik løbet 3 km ialt, eller rettere sagt var afsted på 3 km, hvor jeg nok gik halvdelen af turen. Følte ikke helt min krop var 100% klar til løb.
Så det var hverken sjovt eller en god oplevelse. Blot en reminder om hvor langt jeg har igen.. Øv øv øv.

Glæder mig meget mere til at skulle i fitness til vægt træning, for føler jeg kan noget mere her. Lavede da også lidt øvelser for ben og baller da jeg kom hjem. Så følte jeg da i det mindste jeg havde lavet bare lidt træning. For maven er stadig tyk og træls.
Og man kan faktisk lave en masse øvelser med din egen kropsvægt samt baby. Så er der træning til mor og underholdning til baby.

Nedenfor var en af dagens øvelser - Squat !

Squat med baby er super god øvelse at starte med efter en graviditet.
Og baby syntes jo det er sjovt med lidt bevægelse - win win 

onsdag den 19. august 2015

Læge check - Ready, set, go ...


Har glædet mig til denne dag - læge check efter fødsel for at se om jeg må bade (svømmehal med bebs) og ikke mindst træne igen. Har jo kun været i fitness kort 2 gange siden fødsel så glæder mig til at komme rigtig igang.

Maven er også begyndt at arte sig lidt. Altså den er jo ikke væk men den er da skrumpet lidt mere ind. På trods af chokolade, brød og ost som gerne spises hver dag. Jo chokoladen er skam sukkerfri, men den feder jo alligevel.

Nå men fik ok fra lægen til at træne, så jeg er super glad og glæder mig allerede til en omgang træning. Blir nok først i weekenden, men dejligt det bliver det.
Jeg må nu det hele mht træning men har også en læge der kender mig. Så fik pænt af vide at det var stille opstart. "Hvis du normalt tager 20 mavebøjninger, så kan du nu starte med at tage 5".
Ihhh det er dagens bedste nyhed - jeg må nu løbe, svømme, styrketræne you Name it ..

Dagens billede af min lille grinebidder :-)


Sund hjemmelavet koldskål

Det har den nu stået på to dage i streg, for det smager jo fantastisk. Det er utrolig nemt at lave, har et højt protein indhold og er uden sukker.

Hjemmelavet koldskål
  • 1 bærer past æggehvide
  • 1/2 ss Sukrin
  • 2 ss skyr
  • Kærnemælk efter behov
Æggehviden piskes stiv og resten tilsættes. Smag dig frem ift mænge kærnemælk samt hvor tyk/flydende du ønsker din koldskål.
Jeg bruger gerne skyr med smag, ex vanilje.
Server evt med cornflakes :-)

mandag den 17. august 2015

Projekt stram op - sæt igang

Kom afsted til fitness centeret for anden gang og det er lidt stort. For det hele skal lige planlægges. Bebs skal være fodret af, ren ble og helst træt nok til at ville sove. Det lyder måske simpelt men i praksis kan det til tider godt være et større logistik arbejde.

Men vi kom afsted og det er altså super dejligt at svede lidt igen. 25 min på kondi cyklen og så lidt lette vægte. Men f..k jeg er slap, så glæder mig til at må træne igennem. Min krop skal lige være helt klar efter fødsel, for man kan gøre mere skade end gavn hvis man starter for tidligt.



Så så snart jeg må give den gas så skal der strammes op og bygges mere muskel masse på igen. Er slap og slatten. Og det har jeg sku lidt svært ved at acceptere.

De skal jo lære det tidligt ikke .... :-)




søndag den 16. august 2015

Wiiii - pakkepost

Det er ved at være alt for lang tid siden sidst, så nu skete det endelig igen - pakkepost. Det er virkelig lig lykke. En pakke til mig fra mig, fyldt med lækre sager (proteinbarer og sukrin). Kan det blive bedre???

Var helt i bund med proteinbarer og de er virkelig super at have med på farten i barnevognen, når man ikke altid når at få noget ordentlig mad. Desuden får jeg ikke altid de proteiner og kød som jeg egentlig gerne vil have, så derfor bruger jeg proteinbarerne. Og så er de jo lækre at have som en lille aften dessert istedet for slik.


Har selvfølgelig valgt nogle udfra smag, protein indhold og ikke mindst kalorier. For de kan nemt blive enormt usunde, hvis man ikke kigger sig for.
Størstedelen af dem jeg har købt er med 20 gr protein og 160 kcal pr bar - det er perfekt. Har købt Quest og Weider low carb barer. De smager begge super godt men er heller ikke de billigste på markedet. Men elsker jo de Quest barer med dejlige store "chokolade" stykker i barerne. De er og bliver mine farvorit barer (og nu vist også min kærestes favorit).
Købte denne gang fra nu3.dk. Det var her jeg kunne finde de billigste Quest barer og alt fungerede fint med forsendelse mm.

Men nu kan vi lidt igen, så klar til at trille løs med barnevognen - er vist pt på omkring 61 km indtil videre for august måned. Så mon ikke jeg når min de 100 km, som er målet....

lørdag den 15. august 2015

Morgenmad der mætter

Efter lang tid med skyr og cornflakes til morgenmad, måtte jeg prøve noget nyt. Det mættede bare ikke helt nok. Og syntes især her efter fødsel med amning at jeg er blevet mere sulten. Ikke godt når man jo helst gerne vil tabe sig lidt mere, eller rettere sagt få den skide mave på plads.

Nå men idag blev det til en gammel kending - havregrød. Det smager jo fantastisk og mætter bare meget mere. Fik lavet det idag med mandler, blåbær og kanel. Så nu kan dagen skydes igang. Hvem ved, måske det endda bliver til en gang træning idag i fitness, hvis man er heldig.


torsdag den 13. august 2015

Savner min krop

Nej jeg er ikke fit og har topmave...
Nu begynder det for alvor ikke at være super sjovt med en efter fødsel krop. Jeg har stadig topmave og føler mig ikke tilpas i særlig meget af mit tøj.

Det er ved at være snart 6 uger siden fødsel og begynder at tænke hvornår mon jeg bliver mig selv igen???
Ja jeg kunne godt spise lidt sundere og har jo kun været en gang afsted i fitness. Men utålmodigheden er alt for stor.

Det er frustrerende når ca 90% af ens tøj ikke sidder pænt på ens krop pga maven. Mine mave muskler har endnu ikke samlet sig helt, så går rundt med en vom eller mindre gravid mave.

Åh vil bare så gerne være fit igen og kunne passe mit alm tøj. Så når jeg får ok fra lægen efter 8 ugers check så går det løs med boot Camp.

mandag den 10. august 2015

Finally - I'm back

Så kom jeg dælme i fitness idag. Normalt må man først starte op efter 8 ugers undersøgelse, for at være sikker på at ens underliv/livmoder er som det skal være.
Men jeg var mere end klar og måtte lige smage lidt på fitness livet igen - det er idag lidt over 5 uger siden fødsel.

Vi var nemlig en tur til læge check med bebs og alt var som det skulle være. Spurte til træning og fik af vide at cykling ville være ok at begynde med. Men tunge vægte og pres ned mod underlivet ville være dumt at gøre før uge 8.

Så jeg sad på kondi cykel i 20 min og tro det eller ej, men det var super dejlige 20 min. Normalt er cardio ikke altid sjov træning, men nu var det savnet. Det at få lidt sved på panden var lækkert.

Forsøgte mig derefter med lidt "baby" vægte, for at starte stille op med lidt arm træning.
Kan mærke det blir så godt at komme rigtig igang igen.
For projekt trænet krop skal snart skydes igang.


torsdag den 6. august 2015

Vægttab og vægtøgning

Gad vide hvor mange kilo jeg mangler at smide
for at ramme min normal vægt igen....
Det er lidt andre problemstillinger der melder sig efter en graviditet og fødsel.
For mig handler det om vægttab, men faktisk endnu mere om opstramning og muskelmasse. Har stadig topmave, slatne baller og minimal styrke i kroppen. Jeg er mere end motiveret til st skulle i fitness igen.

Og det er idag 5 uger siden jeg har sat mine ben i fitness.  Det er dælme lang tid siden og en meget lang pause. Man kan da ikke andet end være motiveret.

Men det er helt andre tanker om ens bebs. Her er der fokus på vægtøgning. Tager han nu nok på?  tager han for meget på? er han mon mæt? Sulten?

Så mig og bebs kæmper lidt i hver sin retning, men på trods af slatne baller, så er han da det hele værd. Vi går stadig hver dag, og det giver mig jo lidt motion. Kosten er stadig svær at få på plads, da man måske kun har 3 min til at lave frokost. Så alt der bare kan tages ud af køleskabet og spises uden tilberedning er et hit. Og ja det sætter sine begrænsninger.

Pt køres der stadig meget brød med ost ned samt iskaffe (som heldigvis er noget sundere og uden sukker). Har ikke været på vægten i snart 3 uger, så er noget spændt på hvad den siger her i weekenden. Det er jo ikke lutter sundhed, der er kommet indenbords.

Men at sidde på altanen i sol med iskaffe og bebs er da hyggeligt :-)


søndag den 2. august 2015

Jeg vandt sku.....

Ja Juli Challenge mht flest kilometer med barnevognen. Ikke at der er noget andet end æren at vinde, men det er også nok for mig. Og især nu hvor jeg lige havde de første 10 dage, hvor jeg ingen steder gik.

Men så har den også fået gas. Tror faktisk jeg har været ude at gå hver dag. Elsker mine gåture. Det er frisk luft, motion og bare det at komme ud af lejligheden. Desuden er det næsten en sikker vinder for bebs til at falde til ro.

Så vi ræser afsted med barnevognen. Og må se hvor meget jeg får gået i august måned.

Mit mål er 100 km i løbet af måneden - det må da kunne lade sig gøre, inkl et par "hvile" dage.

Havnebussen ind til midt Kbh, efterfulgt at en go gåtur i indre Kbh i lækkert vejr.